Night out
I dag står aftenen på fest med linjen, som starter med noget spisen - det skal nok blive godt! På mange måder føles det meget underligt; for det første, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst har været i byen uden min hr. Kæreste, og for det andet mangler der ligesom nogle af de rigtig vigtige personer, men jeg er positiv. Det bliver en god aften. Nederste billede, ovenfor, er aftenens outfit - og forudsigelig, som jeg jo er, så endte det med højtaljede bukser og flade sko! Men jeg vil gerne retfærdiggøre, hvorfor det a l t i d ender sådan: Bukserne sørger for, at man ikke fryser, når man går fra sted til sted, og den høje talje tilfører ligesom bare noget "klasse". Skoene har til formål at forhindre mig i at ligne en 10-årig pige i sin mors stilletter - jeg er bare ikke lige så ferm på høje hæle efter et par fadøl! (og det må man jo acceptere, selvom det betyder at mine højhælede nærmest rådner op på reolen. Øv bøv)
Øverste billede er gårddagens outfit, og det består i alt sin enkelthed af en todelt kjole, en cardigan, et taljebælte og en halskæde, jeg fik af min hr. Kæreste, da jeg fyldte 18. Meget passende til de 2½ time skole i går.
I dag har været brugt på noget træning, samt at besøge min mor (og få besøg af min mor) og så gøre mig klar til i aften - jeg troede, at jeg havde travlt, men da jeg så endelig sætter mig ned, finder jeg ud af at, det er blevet udsat en time, så nu ved jeg ikke helt, hvad jeg skal gøre af mig selv..
Det var alt fra mig - I må passe på jer selv.
Og nu vil jeg lige bevise, at jeg virkelig har dårlig musiksmag (til tider), men denne sang får mig altså bare i festhumør, så den vil jeg lige dele med jer:
Stanley Most & Rune RK - Tivoli
Ingen kommentarer:
Send en kommentar