tirsdag den 30. august 2011

Nextime clocks

I forbindelse med mit forrige blokindlæg, kiggede jeg lidt rundt for at se, hvad der ellers findes fra Nextime. Det har jeg absolut ikke fortrudt! Urene er lige dele klassisk design og humor, hvilket jeg synes klæder et vægur rigtig godt - i de rigtige omgivelser, selvfølgelig. Ovenfor har jeg samlet 12 forskellige ure fra Nextime, og selvom det ikke er dem alle sammen, jeg ville hænge op i mit hjem, synes jeg, at de alle er utrolig charmerende! F.eks. King Kong uret - det er da sjov!? Om det er kønt, det kan diskuteres, men hatten af for kreativitet. Det hvide blondeagtige ur, til gengæld, ville jeg super gerne have hængende (et meget centralt sted) derhjemme. Det skønne ved netop dette ur er, at det minder mig rigtig meget om de papircirkler, ens oldemor lagde mellem tallerkenerne - hej nostalgi! 



Og når uresnakken nu er igang, må jeg jo hellere dokumentere min forkærlighed for lidt sjove ure. Jeg tror faktisk, at de begge er købt i Tiger, men de passer lige ind i mit hjem. Det sjove ved det øverste ur, at jeg egentlig ikke havde tænkt særlig meget over dets udseende, indtil flere af mine gæster udbrød, som noget af det første: "Nej, et mærkeligt ur!" Og det har de jo egentlig ret i.


I dag, har jeg haft fri hele dagen, så der er blevet vasket tøj, syet lidt og ellers bare nydt at tulle lidt rundt. Derfor kommer der altså ikke noget billede af dagens outfit - for både min og jeres skyld..  


Det var alt fra mig, og I må passe på jer selv.
Her kommer P3's uundgåelige, fordi den rent faktisk er ret god.
M83 - Midnight City

Ingen kommentarer:

Send en kommentar