Når man står foran at skulle rykke fra "udkantsdanmark" til staden (og noget der ligner dobbelt så høj husleje), må man prioritere, og når det jo ikke kan anbefales at prioritere mad helt væk, må man jo finde alternative løsninger. Min har lydt på, at skære madbudgettet ned til det halve, og så bare fokusere på, at maden er sund og nærende. Når man vil være sund på budget, nytter det altså ikke noget, at man går ud og køber en kæmpe stor, ny, shiny opskriftsbog (i hvert fald ikke for mig), for det er jo pludselig hele madbudgettet, der ryger på den konto. Derfor har jeg, på god gammel vis, været på biblioteket, for at se på udvalget dér. Med mig hjem, fik jeg bøgerne Kalorielet og lækkert, Fattigrøvens sunde opskrifter og slanke mad for fattigrøve. De sidste to har ingen billeder, og er derfor ikke særlig inspirerende at kigge igennem, men opskrifterne fejler bestemt ingenting. I Kalorielet og lækkert er der til gengæld ikke sparet på de grafiske virkemidler, og man finder da også sig selv med savl i mundvigen, når man bladrer siderne igennem. F.eks. brownies'ne på billedet ovenfor, er fra bogen her, og indeholder bl.a. svesker.. mmmmh.
I dag har jeg klippet mit hår, og jeg er ikke tilfreds. Jeg ved ikke, hvorfor konstant glemmer, at kort page, får mig til at ligne én på 9 år.. For det gør jeg. Det gror jo heldigvis ud igen, så nu er det bare at vente.
Senere i aften, skal jeg til en klassekammerats fødselsdag, så det glæder jeg mig til - det skal nok blive hyggeligt. I morgen går turen så til smilets by, og jeg glæder mig simpelthen som et lille barn, hihi.
Det var dagens indlæg fra mig, så I må passe på jer selv.
Sangen for i dag, får en plads herinde, fordi jeg blev lidt chokeret over mig selv, da jeg løb hen for at skrue op, da den kom i radioen:
The Wanted - Glad You Came



Ingen kommentarer:
Send en kommentar