fredag den 4. november 2011

Newfound love


Vi var i dag nede i Jim P i Sønderborg for at høre lidt om indretningen dernede, og der faldt jeg pladask for en Acne kjole (billedet foroven). Det var sådan en af de kjoler, hvor du bilder dig selv ind, at hvis du køber den, vil du aldrig opleve en tøjkrise igen.. Selve mødet med kjolen endte selvfølgelig med at blive en stor tøjkrise, fordi den jo var så perfekt, men alt alt for dyr til mit budget. Da jeg kom hjem, måtte jeg jo så lige finde den online - og savle en smule mere, og det var der det skete.. Jeg har længe holdt mig langt væk fra mærker som Acne, for jeg ved, at en kærlighedsaffære med dem bliver en dyr én! Men i dag skete det så, at jeg blev forelsket.. i Acne. Kjolen nedenunder er også fra deres webshop, og minder mig om en moderne Cinderella-kjole, som ville kunne bruges både sommer og vinter, og som kan (ja, så kommer det igen) styles både op og ned.


I morgen står den på fødselsdag igen - juhu! Så det er endnu en undskyldning for at gennemgå hele klædeskabet inden man beslutter sig for, at tage det sæt på, som man prøvede på først.  


Jeg ønsker jer alle en god weekend, og I må passe på jer selv.
Jeg vil starte weekenden med en omgang dansk kvalitetsrock:
Magtens Korridorer - Nordhavn Station

Ingen kommentarer:

Send en kommentar